18. - 23. april: Semporna og dykning!

Semporna er normalt en meget stille/kedelig lille moegby, men til det aarlige regatta skal jeg da love for at der var gang i den. Ca. 10.000 flere folk end normalt, og boder og skrald overalt.

Jeg ankom loerdag aften og soendag gik jeg rundt sammen med en belgisk pige, Els, for at udforske lidt. Vi missede faktisk selve sejl-konkurrencen, pga. forkerte oplysninger fra adspurgte folk
(faktisk en meget typisk fejlfaktor, naar man rejser!).
Men vi saa baadene, og hoerte musikken og saa de i traditionelt toej udklaedte boern, der dansede paa daekkene. Paa trods af at Semporna har ret mange dykkerturister, var vi vist de eneste, der havde interesse for regattaet, og vi blev meget vel modtaget af de lokale. Ikke saa faa endda ville have billeder sammen med os - ved ikke om det er fordi de ikke saa tit har set hvide, eller om det er fordi de synes det er hysterisk morsomt med de der lyshaarede kaempekvinder! Men naar nu vi gaar rundt og tager billeder af dem, er det dejligt, at de ogsaa tager billeder af os. Jeg fik en god grinetur sammen med nogle aeldre kvinder, der forsoegte at korrekse mig i min efterligning af den traditionelle dans. Herligt!













I det hele taget var folk i Semporna meget soede og interesserede. De fleste er phillipino eller halvt phillipino, halvt malay, og alle de smaa brune boern synes at have det som hoejdepunktet af deres dag, hvis de kunne faa deres "Hello" gengaeldt med det samme, og et smil. Hvis jeg saa foldede mit enormt beskedne malaysiske ud, med at sporge dem om deres navn og hvor gamle de var, gik de helt i selvsving. Kom lidt i problemer da to piger tog det som startskuddet til en kompliceret samtale - maatte bare smile og forsoege at vise at jeg ikke forstod :-)
Mandag d. 20. april gik jeg saa igang med en af mine helt store udfordringer her paa turen: Dykkercertifikat!
Els og jeg havde vaeret rundt og spoerge de forskellige dykkerfirmaer vedr. dykning paa eftertragtede Sipadan, og vi endte saa med at dykke med Sipadan Scuba, eftersom de kunne sende os til Sipadan dagen efter mit kursus, hvis jeg tog kurset hos dem, og hvis Els koebte en 3-dages pakke. Vi havde ellers begge to en lidt daarlig fornemmelse i maven over dem, men fordi ingen af os rigtigt kunne forklare eller begrunde fornemmelsen, og fordi det tidligste tidspunkt, vi ellers kunne komme til Sipadan var d. 28. april, altsaa 9 dage efter, valgte vi Sipadan Scuba. Paa mange maader viste mavefornemmelsen sig desvaerre at vaere god nok. Men jeg var heldig - efter lidt forhandling fik jeg en dansk instruktoer, Tom, som var rigtig god og taalmodig med min nervoesitet og 10.000 spoergsmaal.
Saa efter 3 dage blev jeg certificeret PADI Open Water Diver, med lov til at dykke ned til 18 meter! Og dagen efter var vi saa paa Sipadan. Sipadan bliver loebende vurderet til at vaere et af verdens top 5 eller top 10 dykkersteder, og er en oe, som sidder paa en 600 meter hoej tinde. Dvs. at naar man dykker, dykker man langs en vaeg, der forsvinder 600 meter ned i dybet under een. Da jeg dagen foer var faerdig med mit kursus, havde jeg visse overvejelser om, om det nu var det vaerd. Jeg var og er utroligt stolt af mig selv over at jeg har gennemfoert kurset, trods angst og nervoesitet - men lige der havde jeg mine overvejelser om, om dykning nu var alle de penge og alt det besvaer vaerd, med udstyr og tunge tanke, og konstant fokusering paa, om man nu traekker vejret, om man nu goer det ordentligt, om man nu styrer sin flydeevne ordentligt osv. - men da jeg lod mig synke ned i vandet ud for Sipadan, glemte jeg ALT om dette.
Der var saa helt utroligt smukt - alt var mere og stoerre end andre steder: flere, stoerre og vildere koraller, kaempe store fiskestimer, fisk i helt utaenkelige farvekombinationer, og hajer; vi saa en del "white tip sharks", som er op til 2 m lange, og en enkelt " grey reef shark", som er lidt stoerre, men stadigt helt ufarlig. Vi saa saa mange at jeg opgav at taelle, og det samme gjaldt skildpadderne, som endda var de stoerste jeg nogensinde har set. Jeg naaede faktisk at blive traet af skildpadder, hvilket ikke var noget, jeg havde forestillet mig.
Den dag, vi var der, var der ogsaa en whale shark, men vi saa den desvaerre ikke. Den er saa 18 m lang - kunne have vaeret saa syrealistisk.
Selve det, at svoemme langs en "mur", s0m gaar saa dybt ned, giver en fantastisk frihedsfoelelse, og jeg oplevede det under, at jeg faktisk stadigt trak vejret, selvom jeg ikke hele tiden fokuserede kraftigt paa det, haha. Eneste tidspunkter hvor jeg maatte give det lidt opmaerksomhed, var naar jeg ville ligge paa ryggen og kigge opad, paa en fiskestime over mig, eller en skildpadde, hvis profil kunne ses gennem solstraalerne fra havoverfladen deroppe - saa maatte jeg lige holde fast i regulatoren for at sikre mig at den ikke smuttede ud af munden.
Inden vi dykkede ned, havde jeg vaeret lidt bekymret over, at dive masteren sagde, at vi skulle ned til 20-21 m - jeg var jo kun certificeret til at gaa ned til 18 m. Men de er ikke saa strikse med det, og de fleste oplever ogsaa foerst nitrogen narcosis efter 26-27 m (en slags forgiftning fra den ilt, man har i tanken, som goer, at man foeler sig beruset og nogle gange, hvis man ikke kan kontrollere det, kan opfoere sig dumt under vandet) - og da vi var dernede, langs den kaempe mur, var jeg ikke bange overhovedet, havde kun lyst til at dykke dybere ned. De 22 m jeg naaede ned viste sig ikke at foeles anderledes overhovedet end de 18. m jeg hidtil havde proevet.
Vores dive master den dag paa Sipadan, Awang, var heldigvis rigtig god, en af de eneste gode i firmaet udover Tom, ifoelge de andres erfarnger. Awang holdt et ekstra oeje med mig, og gjorde mange gange tegn til, om jeg var ok, om jeg havde problemer osv. Og han lavede en film dernede - saa nu har jeg en fantastisk dykkerfilm fra havet under Sipadan, med mig selv og de 6 andre dykkere paa. Man faar et helt specielt forhold til de mennesker, som man deler saadan en oplevelse med.
Efter de 4 dage var jeg traet traet traet. Selvom "de" siger, at det er vigtigt at komme ud at dykke et par gange efter sit kursus, for at huske alt og stadigt have lyst, saa er jeg nu kommet det skridt videre i min selvudvikling, at jeg er begyndt at lytte til min krop - og hovedpine, blister i munden pga. regulatoren (mundstykket) og halvdaarlig mave sagde mig, at de naeste par dage skulle tilbringes i paradiset paa Mabul, en laekker oe, vi havde besoegt en dag for at holde pause mellem dykkene.