Sepilok 29. april - 2. maj

Og hvis man saa ikke havde faaet nok af de orange labaner, kunne man da lige tage et smut forbi Sepilok Orang Utan Rehabiliteringscenter, som har to daglige fodringer, hvor orangutanerne kan komme og spise frugt hvis de vil. Ialt saa vi 4 orangutaner, og ca. det tidobbelte af fraekke macaque-aber, som forsoegte at stjaele orangutanernes mad. Dog var det tydeligt at macaquerne godt vidste, at hvis det kom til en konfrontation, var de de mindste, saa for det meste opholdt de sig under foderplatformen, og listede sig langtsomt p og hen for at stjaele en banan, for derefter at styrte tilbage sikkerhed under platformen. Til den 2. fodring gik der en halv time foer orangutanerne dukkede op, saa der havde de graadige macaqueaber frit spil. Det var et hysterisk morsomt syn at se moedrene forsoege med ungen haengene paa maven og en bambuskaep i haanden at gaa paa line hen til naeste platform, hvor de foelte sig mere i sikkerhed, men det lykkes for det meste.
Teenageungerne var derimod ikke saa habile linedansere endnu,

saa naar de forsoegte at gaa ovenpaa snoren endte de altid med at snurre rundt og haenge med hovedet nedad - for det meste fordi en anden teenager gik ud paa snoren paa samme tid, og derved oedelagde den foerstes rytme. Meget morsomt at se paa, og ogsaa netop et bevis paa visse dyrs manglende logik og sans for
samarbejde.
Macaquerne havde mange unger - ikke underligt - vi saa 2 x macaque monkey business og 1 x orangutan monkey business der. Isaer med orangutanerne blev folk helt perplekse.... Isaer fordi vi troede at det var mor og datter der ankom til fodringsplatformen sammen, fordi hunnen var saa lille. DET var det saa ikke!!!

Men orangutanerne var derudover i sig selv var bare rigtig kaere. Vi deler aabenbart 96,4 % gener med dem, og i deres bevaegelser og ansigtsudtryk kan man hurtigt faa lagt en masse menneskelige foelser, som man jo reelt ikke aner om er der. Men soede,det var de. Og fascinerende. Vi saa desvaerre ingen unger i denne omgang, men jeg skal til et andet orangutancenter senere, i Kuching, hvor jeg haaber at faa dem at se.
Jeg var igen lidt udmattet efter junglen - saa tog mig den luksus at bo paa Sepilok Forest Edge Lodge fra eftermiddag d. 29. april til middag d. 2. maj, hvor jeg floej til Kuching. En dag brugte jeg paa at se orangutanerne, men ellers hyggede jeg mig bare og noed de smukke omgivelser - og en enkelt eftermiddag hang jeg ud ved poolen, ahh. Jeg moedte en gruppe paa 3, der var ved at tage deres dive master paa Koh Tao i Thailand, men som lige var i Sabah i 14 dage. Der var en dansker iblandt, og det var ret rart at snakke dansk igen. Men bortset fra det, saa har jeg ellers nydt at vaere omgivet af folk fra Storbritannien, saa jeg har kunne forbedre mit engelske lidt. Det var mildest talt blevet lidt sloevt efter de 3 mdr i KL, hvor mine kolleger taler sjovt engelsk med meget indisk accent. Normalt naar jeg rejser, saa faar det engelske sprog efter kort tid et godt tag i mig, og jeg begynder at taenke og droemme paa engelske ogsaa, men denne gang er det ikke sket i al den tid i KL. Nu er jeg endelig begyndt at taenke paa engelsk - saa haaber det bliver endnu bedre. I KL oplevede jeg endda det spoejse, at jeg nogle gange blandede dansk ind i mine engelske saetninger. Ord som "man", "eller" og "og saadan" fik paa en eller anden maade sneget sig ind, hvilket var ret morsomt men ogsaa irriterende. Jeg har aldrig vaeret super god til engelsk, men det hjaelper altid naar jeg rejser. Har lige igaar laert et nyt slang ord: "las", som aabenbart kan bruges istedet for "pige" i England og Skotland.... Se se.

Der var saa mange smukke blomster i haven omkring Sepilok Forest Edge Lodge. Her forsoeger jeg at tage et billede af blomsten for at vise at det er den samme som er paa min sarong, men det gik vist ikke saa godt. Den er i oevrigt Malaysias nationalblomst.