Kollegerne -

Mit job i YTL SV Carbon har taget en lidt uventet drejning, eftersom direktøren for YTL SV Carbon, Søren, som er grunden til, at jeg er her, ikke vil være på kontoret alligevel. Han er direktør for det lille firma, som ejes af koncernen YTL, og med tre ansatte udover mig, er det en lille tæt flok. Men fire dage inden jeg skulle starte, fik han konstateret mavecancer. Han er nu indlagt og skal først i kemo i 18 uger, og derefter måske opereres. Så han vil ikke være på kontoret i de tre måneder jeg er her. Måske vil han ind i mellem være på telefonen hjemmefra, hvor han vil opholde sig mellem behandlinger for at undgå risiko for infektioner.
Det er meget synd for ham, men han tager det vist i stiv arm.
Og for mig er det… ja, det vil tiden vise, hvad det bliver. Søren har tidligere samarbejdet med RUC; hans søn læser det samme som mig, og det er kun Søren, jeg har korresponderet med, så de andre på kontoret er uvidende om uddannelsen Teknisk Samfundsvidenskabelig Planlægning, hvilket fører til en del rådvildhed om, hvad jeg er for én, hvad jeg kan, og hvad de i det hele taget skal stille op med mig. Men de er søde og involverende. Og vedkommende.
Mine kolleger er to hindukvinder (dvs. malaysiske indere), Bhavna og Jeya, samt en indisk mand (dvs. inder fra Indien), Ilango. Især Ilangos engelsk er svært at forstå, mens kvinderne er lidt lettere, men jeg lærer det nok. Men med den sammensætning af kolleger har jeg rig mulighed for at lære en masse om hinduisme, hvilket jeg fik den første lektion i, i onsdags.
Dér var Ilango og jeg alene på kontoret, og eftersom det var en hinduistisk helligdag og han egentligt hellere ville være hjemme, inviterede han mig for sjov hjem til ham til frokost. Tog ham på ordet, og så tog vi hjem til hans kone, som havde forberedt en flot stor tamilindisk frokost, i anledningen af gæsten og i anledningen af Thai Pongal, som er dagen, der indleder høsten i Sydindien, og hvor man ofrer til naturen. Vi indledte derfor med en lille ceremoni foran deres husalter, hvor den sariklædte hustru udførte nogle ritualer, messede lidt, udførte puja (), brændte røgelse, og smurte et eller andet i panden, som lignede krydderi. Husalteret var placeret i et lille rum ved siden af køkkenet. Ved ikke om lejligheden var bygget til at huse et sådant, eller om det var forrådskammeret, som var blevet ofret til fordel for det. Men det kunne nu godt være meningen, eftersom lejlighedskomplekset ligger i Brickfields, som er et indisk kvarter i udkanten af KL. Meget spændende!
Middagen foregik ved, at hustruen stod ved bordet og konstant øsede mad på vores tallerkener – heldigvis havde de gennemskuet at jeg måske ikke kunne klare helt så stærke sager som dem selv, så jeg fik kun ca. 1/20 af sovsen Sambar, ifht. hvad Ilango fik.
Men det var en fin oplevelse, og på trods af nogle sproglige vanskeligheder fik vi udvekslet en masse forskelle mellem Indien og Danmark. Især temperaturer og velfærdssamfund kontra forholdet til familien gav anledning til forundring på begge sider.

Yderligere så giver mine indiske forbindelser mig gode muligheder til den næste tamilske/indiske højtid, som er Thaipusam, d. 8. februar. Dette fejres mere i Malaysia end i Indien – hvilket sidste år førte til et opbud på 1,4 mio. mennesker! Min kollega Jeya vil spørge sin lillesøster, som er 25 år, om hun skal af sted i år med sine venner – og så tager jeg af sted sammen med dem.
Helt basalt går det ud på, at man laver ofringer til den tamilske krigsgud, Lord Murugan – primært mælk, og det foregår i et optog fra det største hinduistiske tempel i Kuala Lumpur til Batu Caves, som ligger 13 km udenfor – i optoget går udvalgte tilbedere i trance og bliver piercet med kæmpe kroge, hvori de trækker tunge ting. Ved templet i Batu Caves, efter at have kravlet op ad de næsten 300 trappetrin til selve grotterne, bliver krogene taget ud, og der skulle hverken være smerte eller blod involveret. Dét vil jeg se! Om det så bliver alene eller sammen med de unge hinduer, så bliver det en oplevelse (og Mor, jeg skal selvfølgeligt kun se, ikke blive nålepude selv!).