Religion og etnicitet tur/retur

Overvejer om man skulle sige at man kom et andet sted fra en Danmark, pga. den dersens Muhammed-krise. Var på besøg i en moske (hvor de, meget praktisk, udlånte kjortler og tørklæder til bastard-turisterne), hvor min søde rundviser sagde, at han skam godt kende Danmark. ”The cartoon drawings, you know”… Ah, ja… Men han sagde, at det var fortid nu, at de også havde gjort ting i den forbindelse, som de ikke var stolte af, og at alle må lægge det bag sig. Og så pralede han lidt af, at det jo var sådan at det malaysiske samfund måtte fungere – med accept af hinanden. Men tja… Han var jo rundviser i denne her moske, og ville jo gerne vise Islam fra den bedste side, og man fik også lige et par foldere med, om vidunderne ved Islam… Så jeg har svært ved egentligt at bruge hans udsagn som noget generelt gældende. Dertil, så er ”accepten” de forskellige etniske grupperinger imellem vist så som så. Det er godt nok et multikulturelt samfund, men der er mange gnidninger imellem dem. Regeringen har været nødt til at reservere en procentdel pladser på universiteterne til etniske malayer, for ellers ville kineserne optage alt. Kineserne sidder på alle pengene i samfundet, og ejer alle store virksomheder, undtagen olien, som staten ejer.
Dertil er der en del trods, som f.eks. da den hinduistiske taxichauffør fra lufthavnen demonstrerede, at han holdt med israelerne i Gaza-konflikten. På trods af, at en stor del af det resterende samfund sympatiserer med muslimerne, palæstinenserne, i konflikten, som optager en stor del af hver eneste nyhedsudsendelse, hvor det er ikke sjældent, at der i bunden af skærmbilledet er nævnt et kontonummer, hvor man kan indsætte sit støttebidrag til palæstinenserne i Gaza.
Men multikulturelt og farverigt på alle måder, dét er det. Den primære fordeling på etnicitet og religion er således, at de etniske malayere primært er muslimer; kineserne er primært buddister, mens inderne primært er hinduer. Derudover er der også kinesiske og indiske muslimer, ligesom der også er en stor pakistansk moske i byen. Der er også en del sikher i gadebilledet, mens koreanere, japanere og australiere udgør en mindre del (kan nu ikke helt se forskellen på alle de skævøjede…)
Ikke ret mange hinduistiske kvinder går i sari, men mange går i en anderledes traditionel klædedragt – og næsten alle med den røde plet i panden.
Nogle muslimske kvinder går med den traditionelle lange klædedragt (hvilket også har affødt at der på rulletrapper er afbilledet en dame med meget lang kjole, med en advarsel om at ikke at komme til at hænge fast når man skal af…), men flest går bare med hovedtørklæde, en tynd langærmet bluse og bukser. Endnu har jeg ikke set nogen burkaer, men enkelte kvinder går helt i sort, og kun med øjnene synlige. Men muslimerne må f.eks. gerne holde i hånd på gaden, og mit generelle indtryk er, at islam udøves temmelig afslappet. Men islam er den officielle religion, med over 50 % af befolkningen som muslimer. Og gadebilledet og arbejdslivet præges da også derefter.
Jeg har set skoleuniformer, der var: Blå nederdel, lang hvid kjortel, og yndigt hvidt hovedtørklæde, samt hvide sko. De indiske skolepiger undlod så tørklædet.
De ridende betjente i parken har designet et matchende hovedtørklæde til den kvindelige betjent; gadebetjentene har også kasketten ovenpå tørklædet, og bag på scooteren ryger hjelmen uden på tørklædet, mens overkjortlen smøges op over bukserne, og så derudad.
De malaysiske muslimske piger er i øvrigt meget yndige, med deres lysebrune ansigt og mørke øjne, ofte i et hvidt hovedtørklæde, som understreger yndigheden.
I dette virvar af folk og religion forsøger jeg at tilpasse mig… Har tidligere oplevet, at borgerne i fattigere ikke-vestlige lande har set misbilligende på turister, og vil virkeligt ikke være parodien på en fed amerikansk turist i XXL –t-shirt, som vader ind overalt, uden sans for konteksten.
Så trods varmen forsøger jeg at holde rimelige længder på tøjet – som minimum skuldrene og knæene dækket, og helst gamacher under nederdelen. På trods af, at mange kinesere her går i langt mindre, dvs. stropbluse og minishorts, og at mange turister gør det samme.
Og maden? Vil det være dårligt, hvis jeg til frokost med hinduerne fra mit arbejde bestiller ko?
Mange hinduer spiser hverken ko eller gris; gris fordi det bare ikke er tilgængeligt i Indien og derfor ikke er en del af traditionen, ko pga. religion. Muslimerne spiser ikke gris. Kineserne spiser det hele, inkl. Menneskets Bedste Ven. Måske derfor at jeg i udkanterne af byen har set langt færre hunde end andre forholdsvist fattige lande, jeg har været i. Dog er der nogle katte, som vist også holdes delvist som kæledyr.
For muslimerne må man ikke vise sine fodsåler – og er der noget med, at kineserne anser det som uhøfligt, hvis man viser sine tænder, når man griner? Og så er der vist noget med, at kineserne mener det bringer ulykke, hvis man stikker sine spisepinde ned i en fælles skål ris, men sin ske, det må man gerne eller hvad?

Andre ting, som jeg har overvejet, hvorvidt nogle ville føle upassende/uhøfligt: albuer på bordet – tyggegummi – hikke? Inderne bøvser højlydt, det er åbenbart ikke anset som særlig uhøjligt. Og er det nu noget med, at man faktisk helst skal bøvse? Er det monstro uhøfligt at spise helt op, eller er det uhøfligt ikke at gøre det? Og hvilken hånd er det nu, man spiser med, hvis der ikke er bestik, og hvilken spiser man IKKE med?
Jeg er en fremmed her. Men på en måde føler jeg, at det giver mig større berettigelse, at jeg arbejder her. Jeg kan se det i deres øjne. Jeg arbejder her, jeg er ikke bare på besøg i zoo, og jeg prøver faktisk hårdt på ikke at støde/fornærme nogen. Elsk mig! Tal med mig! ;-)