Jeg har fundet ud af, at kroppen husker bedre end hjernen… Kroppen mister al appetit, når min hjerne beordrer benene hen til en lille madbod, som eventuelt kunne have tvivlsom hygiejne. Alt for godt husker den sygdommene i Ecuador, som kostede meget tid og smerte.
Og instinktivt tænder jeg lyset på badeværelset, og venter…. Venter… forsigtigt åbner døren på klem og kigger ind, indtil det går op for mig, at grunden til, at jeg opfører sig sådan er, at det på Cuba jo var badeværelsesafløbet, at kakerlakkerne kom fra, når vi så det, altså… Efter 4 dage prøver hjernen at overbevise instinkterne om, at op til 8. sal kan de nok ikke kravle gennem kloakrørene… Men kroppen venter alligevel indtil lysstofrøret får ordentligt fat, inden døren tør åbnes.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
Posts
No comments:
Post a Comment