Langkawi 23-27. januar 2009

Så er der tid igen - denne gang til et par ord om Langkawi, hvor jeg tilbragte 4 dejlige dage over Chinese New Year.
Og det var bare herligt - stranden var god, solen varm, bogen rørende og øllet billigt. Boede på Gecko Guesthouse - hvor jeg havde ringet og reserveret en dorm-bed. Men da jeg ankom fredag, stod der i bogen at jeg først ville komme dagen efter... Og hele øen var totalt booket pga. feriedagene... Men heldigvis var én af de andre dorm room beboere så søde, at jeg måtte låne hans seng, i og med at han alligevel havde sovet udenfor på sofaen de sidste par dage. Fedt! Dagen efter fik jeg så min egen seng, men det var ikke meget man kunne sove alligevel - med høj luftfugtighed, varme, 10 mennesker i ét rum og ikke helt faste køjesenge samt plastik rundt om madrassen, som lagnet gled rundt på og derudover en del sand...
Lørdag var en meget varm dag, og jeg var på stranden fra kl 9.00. Pga. den mangelfulde søvn fald jeg hurtigt i søvn i liggestolen, hvor jeg sov et par timer (og her skal det så nok indskydes, at jeg var så træt om morgenen, at jeg ikke helt kunne overskue det dér solcreme-ræs, og tænkte at jeg bare liiiige ville snuppe en hurtig lur i skyggen først). Derefter noget badning og læsning, og så gik jeg hen på et lille spisested for at få noget frokost - og underholdningen under maden bestod i at betragte nogle andre turister, der var noget så lyserøde. Efter maden gik jeg på wc, hvor jeg så opdagede, at jeg selv så nøjagtigt sådan ud. Helt rød og ophedet - måske var det derfor tjeneren smilede sådan til mig... Men jeg skulle have mere strand, så opholdt mig resten af dagen primært i skyggen... Men det var nok en dum beslutning, for det endte lidt galt. Jeg fik lidt hovedpine senere på dagen, og var vist også blevet lidt dehydreret. Så da jeg kom tilbage til hostellet, drak jeg 3 liter vand. Så fik jeg ekstrem hovedpine, kastede alt vandet op igen, og så fik jeg det langtsom bedre. Men ikke rart at være på et hostel, når man har det sådan. Havde det i det hele taget ikke godt i maven under hele opholdet - er der nogen, der ved om det kan skyldes pludsellig udsættelse for stærk varme og sol?
Heldigvis var det overskyet lørdag, så jeg gik bare lidt rundt, og tog så på stranden lidt mere fornuftigt søndag-tirsdag. Tirsdag var det så varmt at limen i ryggen af min bog smeltede. Så derfor måtte jeg ikke bytte den i bog-bytte-boden... Men afleverede den alligevel, for den var så god, at jeg tænkte at andre godt kunne få glæde af den alligevel, selvom nogle sider sad løst. TAK for Drageløberen, Mor. Var ret glad for at jeg for det meste var alene på stranden - det var ikke så få gange, hvor de trillede en tåre over dén bog.
De 4 dage gik altså primært med sol, og så en masse poker om aftenen på hostellet.
Havde taget min snorkel med, men man kunne ikke snorkle på selve øen, og det var ret dyrt at tage på ture væk, så den blev i tasken. Vandet var meget ugennemsigtigt pga. strøm, hvilket var lidt ubehageligt, eftersom jeg havde fået at vide at der skulle være en del jellyfish (hvilket så vist bare er "gobler", uden at nogen rigtigt vidste om det var "brandmænd" eller "vandmænd" - forsøgte at forklare forskellen, men ingen forstod det rigtigt; morede sig dog kosteligt over min oversættelse af "Fireman or Waterman?"). Men mødte ikke nogen, kun dele af tentakler i vandet (tror da, at det var dét), og det var slemt nok, så er ret glad for at jeg ikke mødte selve ophavs(fire)manden.

Gecko Guesthouse var et herligt sted. Meget venlig og imødekommende stemning, nok meget pga. én af beboerne, Claus Anderson fra Sverige, som pga. sit væsen og sine 65 år også gik under navnet Grandpa og Papá. Han havde rejst nu i 3 år, siden han blev pensioneret og solgte alle sine ting af værdi - og havde foreløbigt boet på hostellet i 2 mdr, dog i sin egen bungalow. Han styrede aftenernes pokerspil med munter indlevelse, og var ellers meget behjælpelig med alle informationer man kunne tænke sig. Nogle gange spurgte hostel-ejeren ham endda om info vedr. ting på øen - hun var australier og havde været på øen i 9 år!
Men alt det gjorde, at det var et hyggeligt sted at bo. Og en hyggelig ø, meget rolig... Var kun på et diskotek én gang, og forlod det efter 10 min igen. Ikke lige dét, at humøret var til, efter en aften med reggaeband på stranden.
Og mødte en masse søde mennesker - og første gang i lang tid oplevede jeg den dér hostel-mentalitet, hvor alle snakker med alle. Kom bl.a. i snak med en østrigsk pige, Claudia, og vi aftalte at tage til Thaipusam sammen i KL næste weekend. Så det skal nok blive fedt :-)
Mødte også to piger fra Mongoliet - har aldrig mødt folk derfra før, men det var de vant til. Fordi de kun er 3 mio. mennesker, og fordi levestandarden er ret lav med følgende lave rejsefrekvens, er de vant til folks uvidenhed om landet - og plejede egentligt at more sig med at binde folk historier på ærmet om f.eks. æslet som det primære transportmiddel. Os var de nu søde mod - og meget smukke - de mindede på nogle måder om det oprindelige folk i Ecuador i udseendet. Sproget var dog HELT mærkeligt, og de sagde også, at det ikke mindede om andre sprog. Ellers var der australiere, svenskere, englændere, canadiere, franskmænd, italienere, irere, tyskere, østrigere, og en enkelt anden dansker. Primært unge - men også ældre - f.eks. tyske Maritta, som havde droppet sin karriere i den finasielle forretningsverden, og nu var ved at skrive en roman om indiske kvindelige politibetjente. Hun rejste på 18. måned, havde været på hostellet i 7 uger - og havde ingen faste planer. Mødte flere som ikke havde nogen hjemrejsedato... Det må dels være en befriende frihed - dog føltes det i flere tilfælde som om, at der for disse personer måske ikke var så meget at komme hjem til. De fleste, jeg mødte, rejste dog - og tog så hjem igen.
Mødte også flere, som enten arbejdede her i Malaysia ligesom mig, eller rejste med deres arbejde - man skulle have været engelsklærer! Det er der jo brug for over hele kloden, og selvom undervisningsmetoderne varierer en del (snakkede bl.a. med en ret frustreret canadisk lærer med job i Kina - ikke lige de "kæft, trit og retning"- metoder, hun var vant til), så er engelsklærere værdsat over hele kloden... Men alt i alt en spændende blandet flok - men nu også rart nok at være tilbage i KL igen. Følte mig så meget som "hjemme igen", da jeg havde taget et luksus-brusebad, med rent håndklæde at tørre sig i, rene omgivelser osv., at jeg kom til at bøje mig ned og tage en mundfuld vand fra hanen! Ikke helt hjemme, Therese! Nåede dog at opdage min fejl inden synkemusklerne kunne gøre deres arbejde, og fik lige akkurat spyttet ud, inden jeg spruttede af grin. Men det ér nu altså luksus, i min lejlighed - toiletpapir og det hele!