Thaipusam (7.-) 8. februar 2009

Thaipusam er hinduernes fejring af Lord Murugan. Fejringen er på det seneste blevet meget begrænset i Indien – men i Malaysia blomstrer den, selvom visse ting er blevet forbudt.

Måden, som tilhængerne fejrer det på er nemlig ved at lave forskellige ofringer til guden som tak for opfyldte bønner. Der er forskellige former for kavadi, man kan bære, hvor den mildeste går fra at bære mælk i en sølvkrukke på sit hoved, at bære forskellige byrder, at bære sit barn, hvis det endeligt er lykkes som man har bedt for, osv. Et stykke vej indtil man når til den 272 trin stejle trappe op til Batu Caves, nord for Kuala Lumpur. Mere ekstreme piercer sig selv gennem munden og tungen, overalt i huden, og bærer forskellige citrusfrugter og æbler i kroge sat fast i sig selv. Mange barberer deres hoved, nogle smører sig med en guld-agtig salve, og så knuser man kokosnødder som symbol på at knuse egoet.














Af de mere outrerede indslag kan man f.eks. kravle eller rulle hele vejen med bind for øjnene, man kan slå sine sandaler fulde af søm, osv. Og vi så det hele!
De mest imponerende syn var optog bestående af trommeband, efterfulgt af en mand, der enten via kroge i rygskindet trak, eller via støttere og kroge bar kæmpe kavadier fyldt med påfuglefjer og billeder eller statuer af guden; og selv udsmykket med blomster, akse, rød farve, parykker og farvefuldt tøj, tæt hjulpet af hele familien, der støttede, bar stole, til når de skulle have pause, eller var ved at kollapse, holdt kavadibærerens cigar (mon det kun var alm. Tobak), gav dem vand at drikke, tændte kamfer-blokke, så kavadi-bæreren kunne indsnuse røgen, osv.
Der var meget show! Men også meget, som virkede ægte. Nogle folk gik i trance, og mange virkede bestemt som om de var på stoffer, med blikket sat på langt-væk, og tungen flagrende fra side til side, og ALLE besvimede, da de oppe i grotten, efter de store anstrengelser, af hjælperne fik pillet deres byrder af, og af én af hjælperne fik trykket og smurt en rød salve i panden, som skal frigive gudens ånd (havde jo heller ikke været så godt, hvis de intet mærkede). En enkelt meget kraftig mand, nåede lige at sige noget inden han kollapsede, så hjælperne kunne løbe om og være klar til at gribe ham, smart.
Vi havde fået en masse forskellige tidspunkter, som skulle være det helt rigtige at være dér på, at vide – så vi endte med at være der lørdag i 5 timer og søndag i 7 timer. Lørdag var der langt færre mennesker, og det var godt, i og med at vi fik set grotterne mere, og blev forberedt på det kaos/orgie/fest/show det blev om søndagen. I ca. 35 grader med solen bagende ned hele dagen, strøg vi rundt, med sveden haglende af os – og da vi stillede os i kø, for at komme hen til trappen op til grotterne, var jeg faktisk ikke sikker på, at jeg ikke ville få trykket et ribben eller to, så meget mas og skubben var der. Men det gik langsomt, for det meste stod vi helt stille, mens sveden drev af os, som om nogen konstant hældte vand over hovedet på os. Dejlig lugt, der var lige dér, men havde nu mere ondt af børnene, som stod nede i ca. en meters højde mellem alle de voksne. Mens vi stod dér i køen, tænkte jeg på, hvor åndssvagt det her var – de gør det i det mindste af religiøse årsager, for at komme op og ofre og bede i grotten, mens vi jo bare gjorde det for sjov! Men da vi endeligt nåede hen til foden af trappen, og jeg stadigt følte mig helt klar og frisk, tog jeg turen op, igen. Og hold da op et syn! I alt har der været 1,3 mio. mennesker – ved ikke hvor mange der var der dér søndag kl. 14, men mange, dét var der. Selvom jeg var lidt bange for at snuble på den stejle trappe, var jeg dog rimeligt sikker på, at jeg ikke ville falde særligt langt. Så vi trådte opad, og opad; navigerede udenom samaritterne, der viftede folk, der lige skulle have et break (og forståeligt – selv meget gamle mennesker kæmpede sig derop), og kavadibærere, som næsten fyldte hele trappen, og som lige skulle have et hvil, mens folk nedefra stadigt pressede på.
Men alt i alt var det en feeeeeeeeeeeeeeeed oplevelse! Noget af det mest ekstreme jeg har oplevet i mit liv. Og selv nede igen, med ben, der ikke ville særligt meget mere, fristede trommerne, dans dans…. Så kan godt forstå, at hvis man tror på det, og har gjort sig klar, fastet og glædet sig, at man så kan komme i en trancelignende tilstand, båret af trommernes bydende rytme.
Så denne gang har jeg oploadet mange billeder, for at give jer et ordentligt indtryk af dagen. Så må I selv forestille jer trommerne, og den skrattende, alt for høje musik i højttalerne, som dog heldigvis ikke kunne høres alle steder, og de tranceoplevende personers skrigende udbrud, duftene af kamfer, eukalyptus, flere dages kokosmælk alle steder samt smadret frugt, varme, indisk mad, mælk, olieret hår og farverne af strålende sarier overalt.


Denne kvinde var vist en form for guru - men når man skal betale for at få smurt lidt aske i panden, hvad er det så? Men smuk, det var hun - med en stor karma... Hendes hår var en bred knæhaselang dreadlock, der var foldet 3 gange!