Hindu-bryllup

Uh, det er vist lidt laenge siden, at jeg har faaet lavet nogle indlaeg paa bloggen - saa nu kommer det lige 3 i traek.
Denne weekend har jeg vaeret til Hindu-bryllup. Som saa meget andet for inderne, er ogsaa bryllupperne med temaet More is More. Dvs. at jo flere gaester jo bedre. Brylluppet var min kollega Jeyas mors venindes soens - saa det var da overhovedet ikke maerkeligt, at jeg var med; at Jeyas svigermor og Jeyas soestre, maend og boern var med, at den enes soesters mands svoger og boern var med, osv.
Selve cermonien blev holdt i et tempel fredag kl 8.30 om morgenen - da jeg undrede mig over dagen og tidspunktet viste det sig, at tidspunktet determineres ud fra brudeparrets horoskoper. Ja ja. Hinduerne gaar utroligt meget op i deres horoskoper - f.eks. saa bestemmes et barns navn ogsaa af dets horoskop. Da Jeya og hendes mand Kalesh for et halvt aar siden fik deres datter, konsulterede de deres astrolog, som fortalte at barnets navn helst skulle starte med *Sri*. Derefter tog de ogsaa lige, for at vaere paa den sikre side, en tur til numerologen, og sammen kom de frem til, at barnets navn skulle vare *Sritika* - paa den maade blev hun nemlig en ren 1'er. Dvs. at hele hendes navn saa passer med hendes foedselsdato, og giver tallet 1. Jeps. Modsat i Danmark, hvor numerologi er noget, som masserne foerst har taget til sig i loebet af de sidste par aar, har det vaeret praktiseret gennem mange aar i Indien - og Jeyas foraeldre har haft Jeya selv og hendes 3 soestre gennem numerologi-moellen for at finde deres navne - og saa skal de jo ogsaa helst have noget med hinduisme at goere. Og at Sritika er foedt med Solen et eller andet sted (forstod det ikke helt), blev af hendes far ogsaa brugt som forklaring paa, at barnet svedte meget - og han er laege... Jaja, jeg doemmer ikke, undrer mig bare, og morer mig. Men der er uden tvivl meget godt at finde i hinduismen og de gamle indiske traditioner selv.

Tilbage til brylluppet - tidspunktet betoed saa, at overnattede fra torsdag hos Jeya, og fredag ringede uret kl 5.45, saa vi kunne naa at bade og spise lidt morgenmad, inden vi skulle hen til Jeyas soester og ifoeres sarien. Soestren, Kauselia, er nemlig den af soestrene, der blev udpeget til at tage et 6 maaneders kursus i bl.a. den traditionelle bryllups-haandmaling, og saa ogsaa i at saette en sari rigtigt. Det tog omkring en time at ifoere os tre en sari - og med mig var det lidt mere besvaerligt, idet jeg er noget hoejere end dem, saa i de foreste forsoeg blev den for kort! Som det ogsaa ses paa billedet, er de andres lidt laengere end mig, og haenger lidt anderledes.
De andre paa billedet er Jeya og hendes svigermor og Jeyas datter Sritika (som for halvanden maaned blev barberet skaldet ved en ceremoni i templet, hvilket er en tradition, som Jeya ikke helt kan huske aarsagen til, men som er meget praktisk, naar nu pigebarnet har det saa varmt).
Da vi ankom til templet, var ceremonien gaaet i gang, men eftersom at templet er uden vaegge, og folk gaar lidt til og fra, gjorde det ikke noget. Folk sad ogsaa og snakkede, og der var ikke samme hoejtidelige stemning, som der er over et bryllup i Danmark.
Foerst skulle gommen igennem en masse ritualer, sammen med #praesten# og gommens best man, som typisk er brudens bror, saa tog bruden over, sammen med hendes brudepige, som var gommens soester. Saa skulle de begge en masse ting, og foraeldrene skulle udveksle forskellige gaver; der braendte et baal, og forskellige ting blev braendt af i en skaal og foert rundt om parrets hoveder, men den egentlige vielse, svarende til der, hvor man siger JA, foregik ved, at gommen binder en snor om halsen paa bruden, hvori der er et vedhaeng. Det var oejeblikket, hvor folk kastede ris paa brudeparret, men det var ikke slut endnu. Foerst skulle gommen give bruden den roede farve i panden og give hende en taaring paa; saa skulle de bytte deres kaempe blomsterkranse en masse gange, og saa skulle de gaa 12 runder om baalet, og for hver omgang bytte et eller andet spiseligt. Det tog 2 en halv time - og saa var der morgenmad og chai til alle.

Hele ceremonien blev filmet af et professionelt filmhold, der ogsaa tog billeder. De var ogsaa tilstede til receptionen, der foregik kl 20 om aftenen, hvor brudeparret stod i ca. 2 timer paa en scene, hvor folk saa defilerede forbi, for at give gaver (naesten altid pengegaver), og faa taget deres foto sammen med parret. Foerst derefter kunne de spise - stakkels par! Der var ca. 400 til receptionen, saa det var aabenbart en lille af slagsen - og der var mad og saftevand - og under det hele spillede fantastisk hoej tamil-musik, der naesten umuliggjorde snak. Men en oplevelse var det da alligevel - og efter ikke engang 3 timer var det overstaaet. Det skal lige siges, at vi havde skiftet til en ny sari om aftenen, og her blev jeg saa ogsa udstyret med overdrevne *guld*-smykker - foelte mig som da jeg var lille og klaedte mig ud som prinsesse :-)