- var ret kedeligt. Konferencen var god - men Hong Kong ligner ret meget KL og Singapore. Markedet var anderledes, med meget levende fisk og skaldyr - og rejer der hoppede ud af beholderne. Men der var tydeligvis ikke nok ilt til fiskene i akvarierne, så de døde én efter én, gispende efter ilt.
Hong Kongs sporvogn var skæg - meget høj dobbeltdækker, og meget tynd - som en kæmpe firkantet legoklods der bevægede sig lydløst rundt i gaderne. For 1, 5 kr. kunne man køre så langt man ville - så vi udnyttede sporvognen til vores egen personlige sigthseeingbus - på 2. etage var der ret god udsigt.
Søndag var den store fridag for husholderskerne, hvilket var et utroligt syn, når de samledes i gader og stræder. Vi så en enkelt gruppe, der holdt en mellemting mellem picnic, en kristen gudstjeneste og et feministmøde - under en vejbro. Der var måske ikke så mange andre steder, hvor de ikke ville blive jaget væk...
Såeh... synes ikke jeg fik så meget ud af turen. Andet end at nu har jeg da prøvet at være i Hong Kong. Og prøvet at rejse på firmaets regning - det er ikke dårligt. Både hotel, mad og transport var over den standard, jeg normalt ville have valgt. Herligt med lidt luksus - selvom det stadigt var til beløb laaaangt under, hvad mange andre fra firmaet ville have spenderet.
NU står den på noget mere spændende. Har fået Anja og hendes gruppemakker Marika på besøg, fordi de skal samle materiale til deres bachelorprojekt. De har udført nogle interviews - og har nogle igen om en uge - og i mellemtiden tager de ud at rejse lidt, bla. til Borneo. Fra fredag til søndag skal de dog være på en lækker lækker ø 5,5 timers buskørsel og 3 timers sejllads herfra - og jeg skal med! Bliver så dejligt - vi tager afsted her i aften, og jeg kommer så tilbage søndag aften sent. Så nu skal jeg hjem og pakke bikini, solcreme, snorkel, kamera, osv. Åha, hvor jeg glæder mig!
Håber I alle har det godt. Tusind tak for alle mails'ne. Jeg åbner spændt min indbakke hver gang, for at se, om nogen har sendt mig en tanke denne gang. Det varmer rigtig meget - og gør afstanden hjem lidt kortere, når jeg kan følge lidt med i jeres liv og tanker.
Kærlig hilsen Therese
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment