Ovenpå igen

Efter at kunne mærke hedeslaget og stressen i kroppen i 3-4 dage efter, har jeg det godt igen, og besluttede mig for at komme op på hesten igen. Så selvom jeg undervejs var noget nervøs tog jeg afsted på mit 3. Hash House Harrier Run.

Det gik ok. Var meget opmærksom på min krops signaler undervejs, men havde virkeligt provianteret godt (totalt yndlingsbeskæftigelse, at proviantere), og havde mad med til både før og efter, vand, energidrik og et par karameller med ud på turen. På trods af det lidt irriterende ved et mavebælte med vandflaske i, var jeg meget glad for at have det på turen - som igen blev for lang og hård. 2,5 time istedet for 1,5. Og hhv. 20 og 30 min. af det var næsten lodret kravlen op, hvilket mine sko var alt for glatte til. Ind i mellem måtte jeg bare lave "abeløb", dvs. ned på alle fire, og så kaste mig nogle skridt opad, indtil jeg kunne få fat i det næste træ. Men skægt og udfordrene.
På et tidspunkt mistede jeg balancen bagud, og instinktivt skyder man vægten fremad for at modvirke faldet, hvilket resulterede i, at jeg knaldede hånden ind i en tornefyldt træstamme. Ikke sjovt, det gjorde meget ond. men fik pillet de fleste torne ud. Værre gik det, da jeg fik skubbet fra på en lignene stamme, for tornene sætter sig ligesom bedre fast på håndfladen end på håndryggen.
Men det var et meget smukt sted, hvor vi flere gange skulle vade gennem en lille flod, hvor det højst gik til lidt over knæet, og hvor der, da mørket sænkede sig, opstod et inferno af dyrelyde, der enkelte steder var så højt, at det gjorde ondt i ørene. FEDT!
Det var et stykke skov, hvor der faktisk er en del vildt - hvilket, har jeg så desværre fundet ud af, betyder igler. På restauranten efter løbet talte vi sammen: På ca. 25 mennesker havde der ialt været 63 igler. Jeg var sluppet udenom - havde dog én på min strømpe, da jeg tog den af, så kunne ikke få mig selv til andet end at lade strømperne ligge på parkeringspladsen. De er altså så klamme!
Da jeg kom hjem, måtte jeg en tur ned på hospitalet for at få dem til at pille en torn ud af mit pegefingerled, der var blevet temmeligt hævet. Har stadigt en del torne i indersiden af venstre hånd, men den torn, som sad i det store led på ydersiden af hånden, forårsagede en del smerte og hævelse. Det viste sig dog, at fingeren er forstuvet. Let, kun, tror jeg - opstået dér, hvor jeg skød min hånd fremad og ramte træstammen...
Hjemme igen ser jeg i spejlet, at jeg har en del blod på min t-shirt - og da jeg tager den af, finder jeg ud af, at jeg åbenbart har haft en igle siddende på maven! Den var væk nu - men hvor? Uheldigvis havde det været én af de dage, hvor jeg havde været bekymret for (læs: paranoid over) om der var nogen i min lejlighed, pga. tændt lys og air-condition da jeg kom hjem, så havde været alle rummene igennem, kravlet rundt på gulvet og kigget under sengene, osv. Det betød jo så, at der var rigtig mange steder, hvor den lille satan kunne have faldet af, efter at have tappet mit blod med sine 3 munde med hver 32 tænder.... Pokkers.
Jeg har ikke fundet den - men nu er der da én mere ting, at være paranoid over :-) Hver gang klør lidt et sted, tror jeg at iglen er der igen...
I virkeligheden så gør iglerne jo ikke noget ondt - men det antikoagulerende middel, de sprøjter ind i deres madmor, får det til at se voldsomt ud bagefter, fordi blodet ikke størkner lige med det samme. Den aften måtte vente næsten en time, før det holdt op med at bløde.
Og så har de en utrolig næse - så man behøver ikke engang gå ind i dem, for at de sætter sig fast, næ, nej, jeg så dem selv halse efter en dejligt blodduftende løber.
Men desværre må man jo tage det sure med det søde. Hvis jeg, når jeg skal rejse rundt, vil ud og forsøge at se noget vildt - så må jeg tage iglerisikoen med. Så nu skal jeg ud og proviantere med masser af insektspray, som kan overskygge vores naturlige lugt - så håber jeg at de ikke opdager mig. Men insektsprayen kan måske også afsløre min tilstedeværelse for de eventuelle orang-utaner, elefanter, tigre, leoparder, næsehorn, hjorte og aber - så måske skal jeg holde mig til igle-sikre sokker, der går op til knæet - og så ellers tage mig lidt sammen ;-)