Hash House Harrier Run

- er et junglelob, som britterne opfandt i 1930'erne - som stadigt eksisterer i bedste velgaaende, og nu har spredt sig til andre steder i hele verden (og det har intet med marihuana at goere, Mor!). Det deltog jeg i, i onsdags. Uha, det var haardt, men skaegt. Ideen er, at alle skal kunne vaere med, saa det spor af papirsedler, som *haren* har lagt ud, er afbrudt visse steder, saaledes at de forreste *harriers* maa bruge tid paa at forbinde sporet - til glaede for de lidt langsommere, der kommer bagefter. Evt. kig paa http://en.wikipedia.org/wiki/Hash_House_Harriers
Loebet starede kl 18, og skal egentligt kun tage 1 time og et kvarter - men vi var foerst ude igen kl 20.30! Der var nu ikke saa meget loeb over det, som kravl. Det var altsaa ogsaa alt for varmt til at loebe, saa jeg luntede bare lidt, men det varede ikke laenge foer vi skulle kravle op og ned - mine sko var lidt for glatte, saa roeg paa roeven et par gange - men alle var et lige koent syn, da man kom ud - totalt gennemsvedt, mudret og rifter og torne rundt omkring. I starten var min kravleteknik rigtig god - saadan noget med at fordele vaegten og flytte tyngdepunktet, saa der var mindst mulig risiko for at glide i den glatte skovbund, eller falde ned fra raadne traestammer, der knaekkede (tror min barndoms klatren rundt i halmballestabler og paa usikre hoelofter hjalp en del) - men efterhaanden som traetheden satte ind, glemte man det, og greb ud efter alt, der kunne hjaelpe opstigningen, hvilket resulterede i ret mange torne i fingrene. Men det var smadder skaegt - og en god maade at komme lidt ud af byen. Bagefter tog man bad i lidt medbragt vand (slet ikke nok med bare lidt klatvask, men det var nu engang det, der var til raadighed), og saa tog alle paa en restaurant. Der er en masse traditioner, sange og kaaringer af forskellig slags, som haenger ved de her Hash Runs - bl.a. SKAL man baere en HHH-t-shirt ved middagen - saa det resultede i, at Ib Larsen, som havde taget mig med, maatte give mig sin t-shirt, og fortsaette resten af middagen i bar overkrop. Han var dog ikke den eneste som denne skaebne overgik, men skaegt var det. Og skal med igen paa onsdag :-)
I tilgift moedte jeg saa en af de andre trainees, og det er jo aldrig af vejen med lidt flere venner.