18. maj til 1. Juni: Rejse sammen med Helene og Søren!

18. maj kom min kære søster og Søren så endeligt endeligt til Malaysia! Jeg ved ikke hvem der havde glædet sig mest – men vi var alle meget glade for at se hinanden. Helene havde booket et fint fint værelse på hotel Equatorial i KL til os, til de første 2 nætter – og eftersom jeg ankom først, kunne jeg lige nå et varmt karbad inden de ankom – og det er jo altid luksus, men altså ekstra meget, når man ikke har haft adgang til varme bade i 3 uger og i øvrigt er lidt småsyg!
Men det var bare så fantastisk at se Søsser igen! Og Søren også, og vi hyggede os helt vildt meget! De havde kort og gaver med, fra dem selv, Mor og Far og så Malene R og Malene S – Reventlow havde cyklet hele vejen fra Amager til Charlottenlund med gaver fra de to! Fantastiske veninder. Så nu var der provianteret med bøger, dansk karamel og lakrids og varme tanker og hilsner!
Provianteret, det blev der også næste morgen, da vi så den enorme morgenmadsbuffet, der var på hotellet. Der var nærmest alt hvad hjertet kan begære, både af lokale og regionale specialiteter samt morgenmad som vi kender det. Vi fik lavet omeletter, pandekager og vafler på bestilling direkte, og der var groft brød og ost i så lange baner, at jeg til sidst måtte give fortabt – men pakkede da liiiige en lille ostemad ned i Helenes taske! Jeg kan nu godt lide en god ostemad.
Så gik turen hen til de berømte twin towers Petronas Towers, og derefter ud og shoppe i byen, på markeder, hilse på mine kolleger osv. Helene fik købt en camcorder (lille bitte videokamera), efter en del forhandlen. Kineserne har den tradition, at dagens første kunde bringer lykke og derfor må kunden bestemme prisen. Det prøvede vi at sige – men den gik de dog ikke helt med på. Jeg fandt således ud af, at det åbenbart skal være indenfor rimelighedens grænser. Det siger traditionen altså ikke noget om!
Men vi fik da forhandlet os til en rimelig rabat i det kæmpe store elektronik-mall i KL, og siden hen fik jeg dyrket én af mine yndlings-shoppingbeskæftigelser i KL – at gå og købe lækre ting i farmacyet – til ingen penge. Seneste investering: Nogle mærkelige små stykker ”papir”, som man lige kan tørre panden med, hvis den er blevet lidt shiny J Anti oily product, eller noget i den stil. Alt er bare lige en del billigere end derhjemme, så skønt.
Vi fik også prøvet både malaysisk, kinesisk og indisk mad, og første aften spiste vi på en libanesisk restaurant, som jeg havde været på før sammen med Andrea og Claudia, super lækkert med humus, couscous osv.
Jeg syntes at det faktisk var rigtig dejligt at være tilbage i KL igen – og at føle mig hjemme. At kunne være tourguide og vise vej og samtidigt fortælle om alle de karaktertræk og særtegn med Malaysia og de forskellige kulturer, det var bare herligt. At kunne dele noget af det, som jeg havde oplevet i de 4 mdr. indtil nu, med nogen der kender mig virkeligt godt. Og også at dele deres forundring - som f.eks. på billedet, hvor vi lige blev nødt til at lade som om jeg tog et billede af Helene, men vi i virkeligheden gerne ville tage et billede af den flok indiske mænd bag hende. Det er da ikke et hverdagssyn! Jeg elsker mangfoldgheden. - men er samtidigt for genert til at gå hen og spørge, præcist hvorfor de er klædt sådan, hvilken religion der siger det, eller hvilken egn de kommer fra. Endnu en gang lidt religionsfordomme eller -skyhed.

Men Helene og Søren fik ikke meget tid til at akklimatisere sig – for allerede d. 20. Maj om formiddagen gik turen mod Cameron Highlands. Hvilket jeg glædede mig meget til – at kunne trække vejret i lidt køligere luft, og kunne gå mere end et par minutter uden at blive helt svedt til. Wee!