Om søndagen var jeg på tur med Jungle-George! George er en australier midt i 50'erne, som er en del af Ross' og Patricias slæng. Han var bl.a. med på cavingturen, og nu havde han inviteret på tur ud til Semengoh Orang Utan Center. Så den var jeg på, sammen med to af hans kolleger.
Vi startede naturligvis ud på Fat Mans Cafe, med en fabelagtig sprød Roti Chanai Cheese og en Kopi Sedjo (iskaffe, eller rettere "Kaffe Kold").
Orangutancentret var lidt ligesom det jeg besøgte i Sabah. Semengoh har bare færre penge og laver ikke lige så meget "opsøgende arbejde". Det har været mange år siden de har reddet unger, og dem de ind i mellem får ind, kommer til "genoptræning i orang utan"/børnehave, et andet sted. Men ligesom Sepilok var dette her et sted hvor orang utanerne kunne vælge at komme og spise. De havde 3. generation -dvs. at en orangutan-hun, som de havde beslaglagt for mange år siden, var blevet mor - og hendes datter var nu blevet mor for 3. gang. Og det skete i februar, så hun havde en 3 mdr. gammel unge hængende på siden af sig! Såååååååååå nuttet! Moderen, Delima, sad i ca. en time, på jorden og spiste, mens ungen, som endnu ikke havde fået et navn, sad og stirrede på os. Enkelte gange pattede den lidt, eller kravlede rundt på moderen. Ellers sad den bare med sine store kulsorte øjne og smeltede alles hjerter.
Der var en enkelt anden orangutan - men jeg talte med een der også havde været der om eftermiddagen, og dér havde alfahannen været der! Det skulle have været ret fantastisk - men de andre aber var bange for ham, så de så til gengæld ikke ungen så meget.
På et tidspunkt kravler Delima op i et træ, og svinger sig langsomt på et reb. Vi fulgte hende alle med øjnene - også da det lige pludseliigt kløede i hendes nedre regioner - og så er det man liiiige opdager forskellen på dem og os: For det første så kan hun nå at klø med sine fødder. For det andet, så gør hun det. Alle fnisede lidt ved synet, haha.
Efter Semegoh kørte vi ud til et meget smukt sted, hvor vi tog fotos af padi fields, dragon flys og små rismarksfrøer. George og jeg gik hen til indgangen af en grotte, de tit har besøgt der - men min tur stoppede, da jeg faldt ned i et hul, med hele mit ene ben, haha:-)
Vi startede naturligvis ud på Fat Mans Cafe, med en fabelagtig sprød Roti Chanai Cheese og en Kopi Sedjo (iskaffe, eller rettere "Kaffe Kold").
Orangutancentret var lidt ligesom det jeg besøgte i Sabah. Semengoh har bare færre penge og laver ikke lige så meget "opsøgende arbejde". Det har været mange år siden de har reddet unger, og dem de ind i mellem får ind, kommer til "genoptræning i orang utan"/børnehave, et andet sted. Men ligesom Sepilok var dette her et sted hvor orang utanerne kunne vælge at komme og spise. De havde 3. generation -dvs. at en orangutan-hun, som de havde beslaglagt for mange år siden, var blevet mor - og hendes datter var nu blevet mor for 3. gang. Og det skete i februar, så hun havde en 3 mdr. gammel unge hængende på siden af sig! Såååååååååå nuttet! Moderen, Delima, sad i ca. en time, på jorden og spiste, mens ungen, som endnu ikke havde fået et navn, sad og stirrede på os. Enkelte gange pattede den lidt, eller kravlede rundt på moderen. Ellers sad den bare med sine store kulsorte øjne og smeltede alles hjerter.
Der var en enkelt anden orangutan - men jeg talte med een der også havde været der om eftermiddagen, og dér havde alfahannen været der! Det skulle have været ret fantastisk - men de andre aber var bange for ham, så de så til gengæld ikke ungen så meget.
På et tidspunkt kravler Delima op i et træ, og svinger sig langsomt på et reb. Vi fulgte hende alle med øjnene - også da det lige pludseliigt kløede i hendes nedre regioner - og så er det man liiiige opdager forskellen på dem og os: For det første så kan hun nå at klø med sine fødder. For det andet, så gør hun det. Alle fnisede lidt ved synet, haha.
Efter Semegoh kørte vi ud til et meget smukt sted, hvor vi tog fotos af padi fields, dragon flys og små rismarksfrøer. George og jeg gik hen til indgangen af en grotte, de tit har besøgt der - men min tur stoppede, da jeg faldt ned i et hul, med hele mit ene ben, haha:-)
På vejen hjem kom vi forbi et sted hvor der var nogle varme kilder - ca. 50 grader varmt! Det skulle have en helbredende effekt, men jeg havde dog ikke den store lyst til at spring i, eftersom at den ene uncle der sad i det allerede, havde en meget mærkelig hudsygdom... Derudover var det bare meget varmt - men på en eller anden måde kom man ikke til at svede mere af f.eks.
at stikke fødderne ned i vandet...
Posts
No comments:
Post a Comment