Om lørdagen tog vi ud til Patricias landsby og besøgte hendes forældre. Det var en fin dag med lækker lækker mad. Jeg var lidt halvsyg med ondt i halsen – havde sovet med en meget kraftig ventilation i Bako og havde fået reddet mig hvad der senere skulle vise sig at være en ordentlig halsbetændelse (og ikke svineinfluenza som jeg ind i mellem troede!).
Patricias mor og moster var i fuld sving med at gøre klar til Gawai et par uger senere – og denne dag var de i gang med en meget lang proces med at lave en slags chips ud af en rodfrugt.
Vi badede i floden og vaskede Patricias to hunde, hentede kokosnødder og limefrugt i haven, og hyggede bare max. Der var den sødeste hund, Whity, som jeg meget gerne ville og stadigt gerne vil adoptere J Gad vide hvad reglerne er for at tage hunde med til Danmark? Nok ret strenge, eftersom den anden hund dér, var Ross’ storesøsters, som hun havde efterladt i pleje hos Frog (Pats kælenavn)’s forældre, da hun efter en del år tog hjem til England…
Om aftenen hyggede Patricia og jeg derhjemme i lejligheden sammen med marsvinet Panda, og en flaske rødvin.
Søndag morgen tidlig stod den nemlig på boating.
Frog, Ross, George, Will, Warwick + kone og Samen (udtales næsten som Simon på engelsk) tog af sted i Warwicks båd, efter lang tids forberedelse. Vi skulle om på den anden side af Bako, hvor den skulle stå på vandski, hiking og barbeque på stranden, men så langt nåede vi aldrig. Den ene motor gik nemlig halvvejs – men vi nåede faktisk at se hele 2 kæmpe store krokodiller inden da, på vej ud gennem kanalen!!!
Ude i åbent (og salt-)vand gik vi så i stå – og nogle stykker fik et lift ind og hyre en fiskerbåd, der kunne slæbe os ind i havnen igen. Det tog dem dog en time at hente den – hvorimens vi andre badede J
Jeg var så træt efter stramt program, så havde glædet mig rigtig meget til bare at ligge på stranden mens de andre hikede rundt – men sådan gik det ikke. I stedet tog vi tilbage med båden på en trailer til Warrens arbejdsplads (og i øvrigt også Samens og Ross’ – bygningen af Kuchings nye Conventionscentre – med 500 arbejdere på sagen og Warren som boss!) – og efter at drengene havde gjort båden ren, meget meget grundigt, grillede vi så der! Det var ikke lige den udsigt vi havde regnet med – strand og hav var blevet skiftet ud med byggeplads – men det var nu virkeligt hyggeligt alligevel. Tilbage i Kuching tog vi hjem til George og drak det sidste af hans whiskey, som han alligevel ikke kunne tage med tilbage til Australien et par dage efter – og dagen efter, d. 18. Maj, stod jeg op, pakkede, gjorde rent, og kom næsten for sent til mit fly tilbage til KL.
Patricias mor og moster var i fuld sving med at gøre klar til Gawai et par uger senere – og denne dag var de i gang med en meget lang proces med at lave en slags chips ud af en rodfrugt.
Vi badede i floden og vaskede Patricias to hunde, hentede kokosnødder og limefrugt i haven, og hyggede bare max. Der var den sødeste hund, Whity, som jeg meget gerne ville og stadigt gerne vil adoptere J Gad vide hvad reglerne er for at tage hunde med til Danmark? Nok ret strenge, eftersom den anden hund dér, var Ross’ storesøsters, som hun havde efterladt i pleje hos Frog (Pats kælenavn)’s forældre, da hun efter en del år tog hjem til England…
Om aftenen hyggede Patricia og jeg derhjemme i lejligheden sammen med marsvinet Panda, og en flaske rødvin.
Søndag morgen tidlig stod den nemlig på boating.
Frog, Ross, George, Will, Warwick + kone og Samen (udtales næsten som Simon på engelsk) tog af sted i Warwicks båd, efter lang tids forberedelse. Vi skulle om på den anden side af Bako, hvor den skulle stå på vandski, hiking og barbeque på stranden, men så langt nåede vi aldrig. Den ene motor gik nemlig halvvejs – men vi nåede faktisk at se hele 2 kæmpe store krokodiller inden da, på vej ud gennem kanalen!!!
Ude i åbent (og salt-)vand gik vi så i stå – og nogle stykker fik et lift ind og hyre en fiskerbåd, der kunne slæbe os ind i havnen igen. Det tog dem dog en time at hente den – hvorimens vi andre badede J
Jeg var så træt efter stramt program, så havde glædet mig rigtig meget til bare at ligge på stranden mens de andre hikede rundt – men sådan gik det ikke. I stedet tog vi tilbage med båden på en trailer til Warrens arbejdsplads (og i øvrigt også Samens og Ross’ – bygningen af Kuchings nye Conventionscentre – med 500 arbejdere på sagen og Warren som boss!) – og efter at drengene havde gjort båden ren, meget meget grundigt, grillede vi så der! Det var ikke lige den udsigt vi havde regnet med – strand og hav var blevet skiftet ud med byggeplads – men det var nu virkeligt hyggeligt alligevel. Tilbage i Kuching tog vi hjem til George og drak det sidste af hans whiskey, som han alligevel ikke kunne tage med tilbage til Australien et par dage efter – og dagen efter, d. 18. Maj, stod jeg op, pakkede, gjorde rent, og kom næsten for sent til mit fly tilbage til KL.
Lidt over en måned på Borneo var slut – hektisk for mit temperament, men virkeligt dejligt og smukt.
Dykning og natur – og lidt kultur. Og nye venner.
Dykning og natur – og lidt kultur. Og nye venner.
Posts
No comments:
Post a Comment